Led og lev med bevidsthed, visdom og mod
EFTERÅR 2025
Den compassionate leder
Ledere, der træner og udviser compassion, oplever større personlig trivsel. De opbygger stærkere relationer til deres medarbejdere og skaber et støttende og mindre stressende arbejdsmiljø. De har evnen til at tage sig af sig selv, når ledelse bliver svært, og forskning viser, at compassion reducerer følelsen af isolation og hjælper os til at føle os forbundne, hvilket vi alle har et iboende behov for.
På Kursus i compassionate ledelse træner du at være tryg i dig selv og forbundet til dig selv og andre. Det falder naturligt for nogle, og andre af os må træne det som vi træner en muskel. For kun hvis du er tryg og forbundet, kan du kultivere psykologisk tryghed, der er selve udgangspunktet for performance og kreativitet i en organisation.
Al ledelse starter med selvledelse. Og fundamentet for compassionate ledelse ligger i arbejdet med den indre compassion: selvmedfølelse og en ikke-dømmende bevidsthed.
Når du virkelig forstår, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvorfor du nogle gange bliver ramt, kan du have større omsorg for dig selv. Og når du tager et personligt ansvar, kan du være nærværende med menneskene omkring dig og fri fra det indre drama, der ellers er i risiko for at diktere, hvordan du selv og dit team fungerer.
At lede med compassion kræver styrke og mod. Du er nødsaget til at stå autentisk frem og være dig. Samtidig med at du er oprigtig nysgerrig på dine medarbejdere og har deres trivsel for øje. Compassionate ledelse er resultatet af dit arbejde med dig selv. Og det betaler sig.
Kursus i compassionate ledelse
Der er en ny ledelsesbølge under opsejling. En form for ledelse, der skaber en kultur, hvor både leder og medarbejdere føler sig set, hørt og forstået - og forbundet med hinanden.
For en traditionel virksomhedsleder virker compassion måske både langhåret og blødt, men faktum er, at compassionate ledelse skaber højere medarbejdertilfredshed, bedre samarbejde, og øget loyalitet, hvilket i sidste ende kan aflæses på den økonomiske bundlinje. Og så kan det mærkes på din egen trivsel som leder.
Når du tager kurset i compassionate ledelse, beriger du ikke kun dit eget liv. Du bliver en forandringsagent, der tager det, du har lært, med tilbage til din organisation, dit fællesskab og verden omkring dig.
Dokumenterede fordele
Compassionate ledelse er blevet dokumenteret til at have en række fordele på arbejdspladsen, og forskning viser, at disse fordele strækker sig både til medarbejdere og ledere. Der er forskningsmæssigt belæg for, at compassionate ledelse skaber følgende fordele:
-
Compassionate ledelse skaber et støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig set og værdsat, hvilket reducerer stress og fremmer engagement. Det skaber lavere medarbejeromsætning - og det tiltrækker talent.
-
En inkluderende og compassion-orienteret ledelsesstil bidrager til et tillidsbaseret arbejdsmiljø, Compassion øger sammenholdet og skaber en følelse af fælles formål på arbejdspladsen.
-
-
Medarbejdere under ledelse af compassionate ledere føler sig mere motiverede og er mere loyale, hvilket ofte øger både engagement og produktivitet.
-
Harvard Business School finder en klar sammenhæng mellem compassion og bedre mental sundhed blandt medarbejdere, som rapporterer mindre angst og udbrændthed.
-
Compassionate ledelse gør organisationer mere modstandsdygtige, især i tider med forandring eller krise. Når ledere udviser compassion og anerkender medarbejdernes udfordringer, fremmer det en åben kultur, hvor innovation kan blomstre, da medarbejderne føler sig trygge ved at tage risici.
For hvem?
Kursus i compassionate ledelse henvender sig til dig, der har en ledertitel eller aspirerer til én. Det er også til dig, der ikke nødvendigvis kaldes leder, men som faciliterer processer, har en medierende, undervisende, vejledende eller coachende rolle. Kurset er relevant for dig, der bruger dine relationelle evner i dit arbejde.
Kursus i compassionate ledelse er fem kursusdage med selvindsigt, compassiontræning, cases og forskning i en gruppe med ligesindede. Kurset er praksis- og oplevelselsesorienteret, fordi compassion kun kommer ind under huden, hvis vi praktiserer det selv. Du bliver læsset med forskning, cases og teori, men der er ting, vi ikke kan læse os til eller forstå med hovedet. Derfor praktiserer vi mindfulnessmeditation, loving kindness-meditation og compassion-meditationer, og du får indtalte meditationer med hjem, som du kan praktisere mellem mødegangene. Det kræver ikke, at du har erfaring med meditation, men det kræver en åbenhed og en villighed til at sidde med dit eget sind og en motivation til at åbne øjnene (og hjertet) for det, der kan stå i vejen for, at du bliver den leder og det menneske, du gerne vil være. Og få øje på og opøve endnu mere af alt det gode, du allerede gør.
Der er intet hokus-pokus ved meditationerne - kun forskningsbaseret praksis med rødder i de evidensbaserede programmer Minsdfulnessbseret stressreduktion og Træning i compassion. Vi har hverken bare tæer eller røgelse, men du kommer dog til at sidde i rundkreds.
Sideløbende med kurset får du to coachende samtaler, hvor du får mulighed for at tage dine egne udfordringer op, og hvor det alene handler om din udvikling og dit potentiale i forhold til dit personlige, compassionate lederskab.
Kurset er blottet for traditionel ledelses- eller organisationsteori. Det er ikke selve ledelsesgerningen, du lærer her. Det er snarere de skills og den bevidsthed, der gør, at du lykkes personligt og professionelt, du træner sammen med ligesindede. Du lærer at tage dig af dig selv, at se bag din egen og andres adfærd, at have modet til at tage de svære samtaler med oprigtigt nærvær og medfølelse. Du opøver evnen til at give af dig selv til din organisation, dine medarbejdere og samarbejdspartnere uden at du selv brænder ud. Det er et indre arbejde, ingen andre kan gøre for dig - men vi kan heller ikke gøre det alene.
Kurset
Indhold
Self-compassion:
At styrke det indre fundament: vi højner bevidsthed og self-compassion. Compassion er relateret til lidelse og motivationen til at lindre den. Det træner vi modet og kapaciteten til. Du lærer at have dig selv.
De regulerende systemer:
At skabe meningsfulde og tillidsfulde relationer og fremme en kultur af tryghed. Vi arbejder med at øge følelsen af at høre til i teamet og i os selv. Med udgangspunkt i de tre regulerende systemer, ser vi på, hvordan omsorgs- og tilknytningssystemet kan hjælpe med at regulere de andre systemer og skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Relationskompetence:
At håndtere svære samtaler med større relationskompetence og nærvær. Ikke for at være blød, men tværtiomod for at oparbejde modet til også at tage alle de svære samtaler med ægte nærvær og compassion. "Daring leaders who live into their values are never silent about hard things." Brené Brown.
Emotionel intelligens:
At forstå følelserne bag vores egen og andres adfærd, så vi kan opdage og slippe dramaet og få arbejdet gjort. Vi lærer at kontakte de primære følelser bag, de sekundære, der ofte skygger for grunden til, at vi egentlig blev ramt.
Transformation:
At transformere organisationer: at opbygge højtydende teams via psykologisk tryghed og forbundethed. Du kan implementere de nye metoder og redskaber mellem kursusdagene og opleve, hvordan din udvikling tager form i praksis. Til gavn for dig selv, men i høj grad til gavn for din arbejdsplads.
Praktisk
Fem undervisningsdage i København, to individuelle coachingsessioner online.
Datoer:
Torsdag den. 4. september kl. 10.00-16.00
Fredag den 5. september kl. 9.00-15.00
Torsdag den 25. september kl. 10.00-16.00
Fredag den 26. september kl. 09.00-15.00
Fredag den 24. oktober kl. 10.00-15.00
Sted:
Klub
Linnésgade 25
1361 København K
Investering:
Da det er første gang kurset udbydes, tilbydes det til en særlig intropris - denne ene gang:
Early bird:
Tilmelding før 1. april 2025:
18.999,-
Normalpris: 20.999,-
Der gives rabat, hvis I er flere, der tilmelder jer fra samme organisation.
Fuld forplejning, indtalte meditationer til hjemmeopgaver og øvrige materialer er inkluderet.
Finansiering
-
Et kursus i compassionate ledelse vil uden tvivl smitte positivt af på hele din organisation. Det er ikke svært at finde argumenter for, hvorfor det er en god idé at sende dig på kursus, men har du alligevel brug for pointer, kan du lade sig inspirere af listen med fordele herover.
-
Er midler for året brugt, kan du måske søge kompetencemidler hos:
-
Denne ordning gør det muligt for din arbejdsgiver at dække kursusudgifterne og derefter trække beløbet fra din bruttoløn. På den måde påvirkes din arbejdsgivers økonomi ikke direkte, og du kan selv dække kursusudgiften med før-skat lønmidler, hvilket giver en betydelig skattebesparelse. Læs mere hos SKAT.
-
Hvis du er selvstændig, kan du søge tilskud til kompetenceløft via Iværksætterpuljen Next Step.
-
Er du ledig, kan du høre din a-kasse eller din jobcenter, om du kan få bevilget et kompetenceløft via Kursus i compassionate ledelse.
-
Det er intet problem. Send en mail, så finder vi ud af det.
Din underviser
Jeg hedder Thilde Vesterby, og jeg er mindfulness- (MBSR) og compassionunderviser - med specialisering i compassion i ledelse. Jeg er uddannet ved Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness, hvor jeg har fungeret som underviser og kommunikationschef og nu underviser eksternt i Mindfulness stressreduktion og Træning i compassion. Siden 2017 har jeg været selvstændig og skabt yoga- mindfulness- og compassionforløb, coachende samtaler og retreats.
Compassion er ikke bare at være sød. Det er evnen til at erkende, at der er lidelse til stede, modet til at nærme sig lidelsen og motivationen til at lindre den. Hos sig selv og andre. Det handler selvfølgelig om, at man som leder er opmærksom på medarbejderens trivsel. Men det er også et skillset, der, når vi mestrer det, sætter os i stand til at tage os af vores eget drama, så det ikke står i vejen for hverken samarbejde eller forretning.
Hvis vi ikke er bevidste om, hvad mødet med menneskelig lidelse vækker i os og ikke kan håndtere det på en hensigtsmæssig måde, kan det have negative konsekvenser for vores mentale sundhed og vores relationer. Det er særligt vigtigt for dem, der går forrest. Ledere, der ikke laver deres eget indre arbejde, risikerer at forværre deres teams udfordringer. I hierarkier flyder stress nedad.
Når vi træner compassion, udvider vi kapaciteten til at være med egne og andres svære følelser. Og let's face it - arbejdspladsen er ikke et helle fra følelser - tværtimod. Vi går på arbejde som hele mennesker.
En compassionate kultur
Compassion er fundamentet for sunde relationer, psykologisk tryghed og mental sundhed. En compassionate kultur starter med en erkendelse af vores fælles menneskelighed og gensidige afhængighed. Når vi skifter til dette perspektiv, forandrer tingene sig. Vi ser ikke længere os selv som adskilte eller i konflikt med andre, men som forbundne med hinanden. Vi forstår, at når andres velbefindende skades, skades alles velbefindende. I et komplekst, digitalt og krævende arbejdsmiljø er compassion det ideelle kompas, efter at vi fejlagtigt troede, at performance-kulturen var den hurtige løsning.
Når vi træner compassion, smitter det af på andre. En række studier fra Stanford University har vist, at compassion-træning ikke kun påvirker den person, der træner, men også deres omgivelser. Når compassion praktiseres af enkeltpersoner, øger det empati og samarbejde blandt kolleger.