Vil I skabe et støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig set og værdsat, hvor stress forebygges og engagementet fremmes?

Compassionate Business

For en traditionel virksomhedsleder virker compassion og forretning måske som modsætninger.

Men forskningen er klokkeklar; compassionate ledelse skaber højere medarbejdertilfredshed, bedre samarbejde, og øget loyalitet, hvilket i sidste ende kan aflæses på den økonomiske bundlinje.

Den økonomiske bundlinje kan ikke stå alene. Den menneskelige bundlinje - det, at vi hver især har et stærkt iboende behov for at høre til og være forbundne for at trives og præstere, er rykket ind i mødelokalerne og op på ledelsesdagsordenen.

En compassionate kultur

Jeres kultur er på mange måder virksomhedens stærkeste konkurrenceparameter - og kulturen er snart sagt det eneste, AI ikke kan fikse. Via compassion kan vi skabe en kultur, hvor medarbejderne bliver  set, hørt og værdsat, og hvor der er en balance mellem at opnå resultater og tage hånd om menneskers behov.

Nutidens og særligt fremtidens medarbejder forventer en divers, tryg og rummelig arbejdsplads og et endeligt farvel til den saboterende og fornedrende "No pain - no gain"- kultur, som får os til at piske og trash-talke os selv. Er man født i dette årtusinde - (og sikkert også noget før) -  er en kultur, hvor alle trygt kan gå på arbejde og bidrage med alt det, de har - uden at brænde ud -  en nødvendighed. Mennesker kan kun investere sig selv og præstere på en arbejdsplads, hvor den mentale trivsel ikke  blot er endnu en boks, der hurtigt skal tjekkes af i ESG-rapporteringen.

I skal rapportere det alligevel - gør det ægte

Hvis EUs  nye ESG-kriterier, som større virksomheder pålægges fra dette regnskabsår, virkelig integreres i virksomhedens forretningsstrategier, beslutningsprocesser og i det daglige arbejde, kan bæredygtig og bevidst forretningsførelse blive en realitet. Men det kræver mere end blot rapportering. Det kræver implementering på tværs.

Så hvor vil I starte? Måske har I allerede ambitiøse strategier for trivsel, tryghed og diversitet? Så kan vi integrere de compassionate værdier og praksisser i dem og implementere dem på tværs. Eller måske kræver hele virksomhedens DNA en gennemgang, så vi kan formulere compassion-baserede strategier på alle niveauer? Det kan synes som en stor mundfuld. Derfor er det herunder delt op i små bidder - otte områder, så I selv kan vælge ud fra jeres behov. Vi starter med den compassionate kultur som en indføring i det værdisæt, der ligger bag, og derefter mixer og matcher I bare, hvad I præcist har brug for. 

De otte områder

Compassionate kultur

Compassion er fundamentet for sunde relationer, psykologisk tryghed og mental sundhed. Den compassionate business starter her. Ledergruppe såvel som medarbejdere får en forståelse for, hvad compassion er, og hvad det kan i lige netop jeres organisation.

Mental sundhed & stressreduktion

Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) er den bedst dokumenterede meode til reduktion af stress. Forskning viser, at MBSR har en markant effekt på stressniveauet, og adskillige studier dokumenterer kursets evne til at forebygge og reducere stress.

Compassionate lederskab

Al ledelse starter med selvledelse. Når du leder med compassion, er du nødsaget til at stå autentisk frem og være dig. Samtidig med at du er oprigtig nysgerrig på dine medarbejdere og har deres trivsel for øje. Og det betaler sig.

Rekruttering & medarbejderloyalitet

En compassionate kultur gør en virksomhed mere attraktiv for både eksisterende medarbejdere og potentielle kandidater ved at skabe et arbejdsmiljø, hvor mennesker føler sig trygge, værdsatte og motiverede til at yde deres bedste.

Træning i compassion

Et otte ugers forskningsbaseret kursus, der lærer os at udvide vores kapacitet til at være med vores egne og andre svære følelser samt at have compassion for andre, hvad enten de ligner os selv eller ej. Kurset kan gives til alle i organisationen, men helst frivilligt.

Diversitet & inklusion

For at en organisation kan være compassionate, må den også være inkluderende og tryg. Compassion fremmer tilhørsforhold, tillid, forståelse, gensidig støtte og, per definition, inklusion.

Psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed er en forudsætning for at performe og for, at diversitet trives. Når vi er i et trygt rum, er vi mere tilbøjelige til at engagere os fuldt ud i vores arbejde, dele viden og samarbejde effektivt. Det fremmer læring, kreativitet og problemløsning.

Relationskompetence

Ved at udvikle relationskompetence styrker vi evnen til at indgå i meningsfulde, nærende og udviklende relationer med andre mennesker. Også i konflikter. Vi arbejder med de svære samtaler, der ofte må tages i arbejdssituationer.

Compassionate Company

En mere bæredygtig bundlinje via menneskelig trivsel