Diversitet & inklusion

For at en organisation kan være compassionate, må den også være inkluderende og tryg. Compassion fremmer tilhørsforhold, tillid, forståelse, gensidig støtte og, per definition, inklusion. 

En compassionate leder forstår og anerkender, at forskellighed i organisationen er en realitet – og med forskellighed kommer risikoen for bias. I en inkluderende og compssionate organisation er strategien ikke at minimere forskelle – hvad enten de er baseret på race eller etnicitet, køn, seksualitet eller kultur, neurodiversitet eller generationsforskelle mellem individer. 

Når vi anerkender, at bias og privilegier eksisterer, kan vi begynde at forstå, hvordan disse begrænser lighed i organisationer og systemer.

Et centralt skridt i dette arbejde er at blive mere bevidst om vores egne fordomme, som ofte er så dybt rodfæstede, at vi ikke engang er klar over, at vi har dem. Det kræver dyb refleksion fra et ikke-dømmende perspektiv, og det kræver, at vi tør stille svære spørgsmål, og at vi oprigtigt inviterer andre til at dele deres oplevelser fra deres perspektiv. Vi arbejder med at skabe bevidsthed og at give en stemme til dem, der ofte overhøres. På en måde, der får medarbejdere til at føle sig bemyndigede og trygge ift.  at tage risici og udfordre antagelser. 

WORKSHOP

En divers arbejdsplads uden strategisk arbejde med diversitet og inklusion kan nemt blive kampplads for identitetspolitik og skjulte magtspil. Med compassion som strategi for inklusionsarbejdet kan vi få blik for og italesætte forudindtagethed, privilegieblindhed og bias i et trygt rum og sammen skabe arbejdsplads med hvor mennesker tør bidrage og være sig selv.

I en tid, hvor diversitet og inklusion ofte reduceres til tjeklister og KPI’er, er compassion en overset, men strategisk nøglefaktor. Compassion er ikke blot en blød værdi – det er en skarp, virksomhedsrelevant kompetence, der skaber psykologisk tryghed, dybere engagement og reel inklusion.

Denne workshop udfordrer den gængse tilgang til D&I-arbejde og introducerer compassion som en konkret ledelsesstrategi. Vi går et spadestik dybere end bare compliance og fokuserer på, hvordan man opbygger en kultur, hvor mangfoldighed ikke blot tolereres, men faktisk bliver en kilde til innovation og vækst.

Hvad kan I forvente?

Forståelse for compassion som en organisatorisk ressource – Hvordan en kultur baseret på medfølelse og aktiv omsorg øger psykologisk sikkerhed og mindsker ubevidste bias.

Strategisk brug af compassion – Hvordan compassion ikke er det modsatte af performance, men derimod en driver for bedre beslutninger, samarbejde og innovation.

Konkrete værktøjer til compassion-baseret inklusion – praktiske strategier, der kan implementeres i hverdagen, fra ledelsesbeslutninger til teamdynamikker.

Compassion som strategi for større diversitet og inklusion

Diversitet inklusion compassion

Varighed: 3 timer

Program

Del 1: Hvorfor compassion er en strategisk nødvendighed 

  • Psykologisk tryghed og compassion som grundlag for reel inklusion

  • Compassion i praksis: Hvad det er – og hvad det ikke er

Del 2: Compassion som inklusionsstrategi 

  • Bias og privilegier

  • Perspektivskifte i praksis

  • Compassionate lederskab og kommunikation

Del 3: Fra indsigt til handling 

  • Handlingsplan: Compassion som daglig praksis

  • Konkrete tiltag til jeres organisation