OM COMPASSION

Hvad er compassion for noget?

Compassion er ikke bare at være venlig. Og det er heller ikke blot det danske ord medfølelse, selvom det ville gøre alting lidt lettere. Det er evnen til at erkende, at der er lidelse til stede, modet til at nærme sig lidelsen og motivationen til at lindre den. Hos sig selv og andre. 

Compassion er vores evne til:

1) at anerkende at lidelse er til stede,

2) at forstå at lidelse er menneskeligt,

3) at føle empati for personen, som lider og knytte an til den andens lidelse,

4) at tolerere ubehagelige følelser, som opstår i én selv i respons til en andens lidelse, derved at forblive åben og accepterende over for den andens lidelse, og

5) at føle sig motiveret til at handle for at lindre lidelsen.

(Strauss, C., 2018).

Det er blot én af mange definitioner på compassion, og måske en lidt højstemt én fordi den gør brug af ordet ‘lidelse’. Det bliver lidt ‘Jesus på korset-agtigt’, men ikke desto mindre er det netop i relation til lidelse - eller bøvl, press eller ubehag, at vi mærker compassion - som modet til at nærme os og forsøge at lindre det, der er svært.

I vores arbejdsliv kan det handle om at turde tale om det, der står i vejen for, at vi får arbejdet gjort. At have vores egen og vores kollegers eller medarbejderes trivsel for øje. Og det er denne åbenhed overfor andres følelser, der tillader os at forbinde os eller knytte os an til andre mennesker på en autentisk måde.

Compassion er noget, vi alle har - men det er som en muskel, der kan være rimelig slap - eller trænes.

Det handler selvfølgelig om, at man som leder eller den, der går forrest, er opmærksom på medarbejderens trivsel. Og sin egen.

Men det er også et skillset, der, når vi mestrer det, sætter os i stand til at tage os af vores eget drama, så det ikke står i vejen for hverken samarbejde eller forretning. Hvis vi ikke er bevidste om, hvad mødet med menneskelig lidelse vækker i os og ikke kan håndtere det på en hensigtsmæssig måde, kan det have negative konsekvenser for vores mentale sundhed og vores relationer.

Det er særligt vigtigt for dem, der går forrest. Ledere, der ikke laver deres eget indre arbejde, risikerer at forværre deres teams udfordringer. I hierarkier flyder stress nedad. 

Når vi træner compassion, udvider vi kapaciteten til at være med egne og andres svære følelser. Og let's face it - arbejdspladsen er ikke et helle fra følelser - tværtimod. Vi går på arbejde som hele mennesker. 

Fra buddhistisk psykologi

Compassion er en af de mest transformative kvaliteter, vi som mennesker kan udvikle. Det er evnen til at åbne vores hjerte for andres og vores egen lidelse, ledsaget af et oprigtigt ønske om at lindre og handle på denne smerte. Compassion er ikke kun en følelse; det er en aktiv kraft, der kan forandre relationer, organisationer og hele samfund.

I buddhistisk psykologi beskrives compassion som en essentiel kvalitet for menneskelig trivsel. Den bygger på tre nøgleelementer:

  1. Opdagelse: At blive bevidst om lidelse – i dig selv eller andre.

  2. Empati: At føle forbindelse og resonans med denne lidelse.

  3. Handling: At handle på en måde, der reducerer lidelsen og fremmer trivsel

Denne forståelse går langt ud over blot medfølelse i daglig tale; den handler om en dybtgående forpligtelse til at skabe transformation gennem venlighed og styrke.

Hvorfor er compassion vigtigt?

Forskning inden for neurovidenskab og psykologi viser, at det at praktisere compassion:

  1. Øger vores følelsesmæssige robusthed.

  2. Styrker sociale relationer og fremmer tillid.

  3. Forbedrer mentalt helbred og reducerer stress.

  4. Skaber mere effektive og menneskelige arbejdspladser.

Når vi handler med compassion, styrkes vores evne til at møde udfordringer med ro og klarhed. Dette gælder ikke kun i personlige forhold, men også i professionelle sammenhænge, hvor compassion kan være en kilde til innovation og samarbejde.

Compassion er en kvalitet, vi alle har potentiale til at udvikle. Gennem Træning i compassion, der har rødder i Compassion Cultivation Training (CCT) fra Stanford University - og er videreudviklet og fordansket via Aarhus Universitet, kan vi træne vores evne til at leve og handle med compassion.

Træningen fokuserer på:

• Mindfulness: At skabe bevidsthed om nuet og opnå følelsesmæssig stabilitet.

• Self-compassion: At møde os selv med venlighed, især når det stormer i og omkring os.

• Medfølelse i handling: At bringe compassion ind i vores relationer og arbejde.

Compassion som ledelsesstrategi

Compassion er mere end en personlig kvalitet – det er en ledelsestilgang, der skaber målbare resultater. Organisationer, der praktiserer compassion i ledelse, oplever:

• Større medarbejdertilfredshed og loyalitet.

• Reduceret sygefravær og medarbejderomsætning.

• Forbedret samarbejde og højere teamperformance.

I en tid, hvor succes afhænger af stærke relationer og bæredygtige løsninger, er compassion kernen i fremtidens lederskab. Hos Compassionate Company hjælper vi dig med at omsætte compassion til handling – og resultater.

Compassionate ledelse kan ses som en del af det regenerative felt, der udover at fokusere på menneskers trivsel, også medtager organisationens påvirkning på samfundet og planeten. Det er en bevægelse fra individuelle og hen imod det fælles. Det være sig både andre mennesker, men ligeledes det, der er større end os. Den planet og den natur, som vi også er del af.